Opbygning
Det er vigtigt at forstå de enkelte elementer i opbygningen af QR koder for at forstå mulighederne og hvor farezoner ligger.
Vi har tidligere kort gennemgået dataopbygningen og Error Correction levels.
Derfor vil vi ikke gå yderligere ind i dette.
Denne illustration fra Wikipedia viser meget godt de forskellige elementer i en QR kode.
Illustrationen er meget vigtigt, fordi den klart angiver, hvordan du skal håndtere din opbygning af en QR kode.
QR koder kan læse fra alle retninger og derfor kan du også frit rotere koden rundt, hvis du til en opgave har brug for at rotere koden.
Man kan kort sige, at de essentielle elementer i en QR kode er alt som ikke er grå skraveret eller det område som i Wikipedias illustrationen hedder Data and error correction keys.
Dataindholdet er selvfølgelig vigtigt, men her kan der ske skader som error correction kan genskabe.
Denne information er vigtigt at holde i tankerne, når vi senere gennemgår designmulighederne og hvilken påvirkning det har på kodekvaliteten.
Fixed pattern damage
Fixed pattern damage er for de fleste et relativt ukendt udtryk, hvis de ikke arbejder med verificering i deres dagligdag.
Man må ikke bryde fixed pattern damage i henhold til de internationale standarder for QR koder, derfor vil en verifier såsom REA MLV-2D til hver en tid fejle hele QR koden, hvis dette er brudt af eks et logo eller anden illustration.
I Wikipedia illustrationen bliver det kaldt Required patterns. Disse streger må ikke brydes.
Det er dog ikke ensbetydende med, at den ikke vil kunne aflæses af eks. en mobiltelefon.
Men dette er i henhold til de internationale standarder. Ifølge dem er kvaliteten kraftig reduceret, hvis fixed pattern damage bliver brudt.
Quiet zone
Vi har desværre set, at der har været en del forvirring omkring quiet zone feltet til QR koder.
Flere er er blevet guidet til, at der på QR ikke nødvendigvis skal være et quiet zone felt eller at det er ok at arbejde med et alt for lille quiet zone felt.
Vi har endda set flere QR koder, som er endt med at blive trykt før denne fejl opdages og kampagnerne var derfor ulæselige.
Derfor er det vigtigt at understrege, at quiet zone feltet er en nødvendighed ligesom man kender det med lineære 1D koder.
I QR kodens opbygning, så er det af Denso Wave blevet specificeret, at der skal været et quiet zone felt på minimum 4 moduler.
Ét modul er det samme som den valgte pixel bredde.
I mange stregkodeprogrammer bliver det kaldt Module Width.
Så hvis du eks. har valgt en Module Width på 0,5 mm, så skal dit quite zone felt være 4x 0,5 mm.
De samme krav til quiet zone feltet bliver stillet verifierne.
Derfor viser vores REA MLV også vise fejl i quite zone, hvis det er for lille eller slet ikke er der.
Omkring aflæsning med mobiltelefoner og smartphones, så kan der igen godt opstå forvirring med quiet zone feltet.
Flere forskellige test viser, at mange (ikke alle) QR aflæsnings apps på telefonerne acceptere et quiet zone felt helt ned til én modul bredde.
Det handler dog igen om aflæsningssikkerhed i dine QR koder.
Ønsker du at slutbrugeren skal prøve at aflæse QR koden 3-4 gange, eller at mobiltelefonen aflæser den første gang.
Derfor anbefaler vi altid, at du som min. bruger 4 modul bredder til dit quiet zone felt.
Moduls og dataindhold
Når der tales om moduls, så er der en sammenhæng mellem moduler og det mulige dataindhold i koden.
Kort sagt kan man sige, at jo mindre moduler, jo mindre data kan QR koden indeholde og omvendt.
Modulstørrelserne går fra 21×21 til 177×177.
Mængden af dataindhold bliver dog også påvirket af faktorer som Error Correction Level og datatypen (Numerisk, Alphanumerisk, Binær eller Kanji).
De fleste programmer til generering af stregkoder vælger automatisk datatype ud fra indhold og derfor er det oftest ikke noget man skal tænke mere over medmindre man skal ud og arbejde i nogle binære kodningsopgaver til eks. håndtering af elektronik elementer eller transportløsninger.
Modul størrelsen (antal moduler) bliver også af de fleste programmer automatisk valgt ud fra dataindhold, men som en general guide, så vil vi anbefale at man forsøger at holde modul størrelsen så lille som muligt.
Det hjælper med aflæsningen for både håndscannere, men især for mobiltelefoner.
Til brug med mobiltelefoner så vil vi dog ikke anbefale, at du går højere op end 70×70 moduler, da koden bliver meget tung.
Som eks. kan du forsøge af aflæse disse QR koder, som har samme dataindhold med en mobiltelefon.
Modul Size
Modul Size er størrelsen på den enkelte pixel i QR koden.
Derfor hænger den også sammen med kodens endelige størrelse.
Modul Size kan gå ned til næsten ingenting i det fleste stregkodeprogrammer, men så bliver koden alt for lille og ulæselig.
Vores anbefaling er derfor altid, at man som minimum arbejder med en modul size eller modul width på 0,5 mm.
Man kan sige at 0,5 mm er en tommelfingerregel, når der skal genereres QR koder.
Grunden til at vi anbefaler 0,5 mm er at de flest kameraer på de mange forskellige mobiltelefon typer er meget forskellige. Vi får oftest henvendelser på QR koder, som skal aflæses på kort afstand med en mobiltelefon på eks. emballage eller i et magasin og der er 0,5 mm et minimum.
Man skal dog finde et kompromis mellem modul size og kode størrelse i dit design, så skal du lave et billboard som skal aflæses på 5-10 meters afstand, så skal du op i modul size.
Farvet baggrund og farvet koder
Omkring farvet baggrunde og farvet koder, så er reglerne de samme som for lineære koder også kaldet 1D stregkoder.
For at få en god aflæsningssikkerhed, så er det vigtigt at der er god kontrast mellem QR koden og baggrunden.
Derfor går du aldrig galt i byen, hvis du forsætter med at tænke på QR og andre matrix koder som gammeldags 1D (lineære) koder.
Problematikken er den samme for 2D koder som for 1D stregkoder.
Når du vælger en farvet kode eller baggrund, så er den opbygget af rasterpunkter.
Derfor må man kun bruge solide eller 100% dækkende farver, hvis du vil lave den i farver.
Dermed ikke sagt, at du kan finde en mobiltelefon som vil kunne aflæse en farvet kode, men problemet er igen, at det handler om aflæsningssikkerhed.
Du skal være sikker på, at dine QR koder kan aflæses af så mange telefoner og håndscannere som muligt.
Hold dig derfor altid til sort/hvid koder.
Anbefalinger til mobiltelefoner
Selvom der findes en hav af forskellige muligheder, så anbefaler vi at man arbejder med mindst mulige inputdata, for at holde kodestørrelsen nede.
En tommelfingerregel er maks. 80 karakterer.
Dette er især gældende for den mest brugte prefix som er viderestilling til en hjemmeside, altså et hyperlink.
Skulle du til en kampagne have brug for at bruge en længere hyperlink kode, hvilket kunne være fordi du i din kampagne vil tracke på de enkelte aflæsninger, så anbefaler vi at du bruger en af de mange forskellige service til url shortning.
Det kunne eks. være en af disse
Google url shortner
http://goo.gl/
https://bitly.com/
Men der findes mange andre som også kunne bruges.